Smart genvej til bedre behandling: To jobs og to computere

Når borgere bliver indlagt eller sendt hjem fra sygehuset, er det vigtigt, at de nødvendige oplysninger følger med. Især hvis der er tale om ældre patienter, som har flere sygdomme og begrænset evne til selv at overskue deres helbred.

Det er imidlertid lettere sagt end gjort. Kommunens og sygehusets it-systemer er nemlig adskilte.

Derfor har et nyt akutteam i Esbjerg, som skal bygge bro mellem sygehus og hjem, valgt en noget utraditionel løsning: Teamets sygeplejersker er fastansat i Esbjerg Kommune, men samtidig timelønnede på Sydvestjysk Sygehus, så de har digital adgang begge steder. Og når en sygeplejerske er hjemme hos en borger, medbringer hun to bærbare computere, så hun kan slå op i sygehusets journal på den ene og kommunens journal på den anden.

Fem storkommuner bag
Det fremgår af en frikommuneansøgning fra Esbjerg, København, Aarhus, Odense og Randers. Som led i frikommunenetværket 'Mere sammenhængende indsatser på tværs af sektorområder' søger de om at slippe for nogle af de forhindringer i lovgivningen, der er for et bedre samarbejde på tværs af sygehus og kommune.

Det er der nemlig brug for, er der bred enighed om. I forbindelse med Sundhedsstyrelsens handlingsplan 'Styrket indsats for den ældre medicinske patient er der fokus på - og penge til - at styrke de kommunale akutfunktioner i 2016-2019, så ældre medicinske patienter kan få en indsats af ensartet høj kvalitet tæt på deres hverdag, når de har brug for det.

I København forsøger man at løse opgaven ved, at kommunale sygepejersker dagligt er til stede på Bispebjerg Hospital for at skabe sammenhæng i forløbene og sikre den gode udskrivning for ældre patienter. Ligesom i Esbjerg oplever man her, at lovgivningsmæssige barrierer begrænser mulighederne og giver en risiko i forhold til patientsikkerhed.

Fælles digital løsning
Derfor ønsker de fem kommuner at få lavet en digital løsning, hvor relevante data fra den kommunale og regionale sektor samles. Ansatte begge steder skal kunne behandle data i både epj (elektronisk patient journal) og eoj (elektronisk omsorgs journal), hvilket betyder, at der skal være både læse- og skriveadgang i begge dele i den fælles løsning.

Hvordan man konkret bedst opbygger en sådan fælles infrastruktur, bliver en af de første opgaver, når/hvis frikommuneforsøget godkendes.

Kunsten bliver at lave et system, som stadig værner om borgernes sundhedsoplysninger. Derfor skal der fastsættes entydige regler for, hvilke oplysninger der må bruges til hvad af hvem, og borgerne skal have fuld indsigt og mulighed for at frabede sig, at oplysninger videregives.

'Disse sikkerhedsprocedurer vil blive adresseret indledende og er af afgørende betydning for forsøgets gennemførsel,' hedder det i de fem kommuners ansøgning. 

Tryghed, færre fejl og sparet tid
Med det fælles system håber ansøgerne bl.a. at skabe mere tryghed ved udskrivning fra hospitalet, færre genindlæggelser, færre utilsigtede hændelser som følge af ukendskab til borgeren, bedre behandlings- og plejeplaner fra start og mindre ventetid for borgeren. Det vil også spare noget af den arbejdstid, som i dag bruges på at skrive de samme data ind i to systemer og ringe frem og tilbage for at udveksle oplysninger.

Desuden vil kommunerne gerne bruge sygehusdata til at forbedre deres sundhedsindsats. Fx vil man kunne skrive til kronisk syge om tilbud målrettet borgere med deres diagnose, og man vil bedre kunne analysere behovene, lave en målrettet sundhedsindsats til særligt udsatte borgere og evaluere indsatsen bagefter.

Et fælles system vil bl.a. kræve dispensation fra de normale krav i sundhedsloven og persondataloven om, at borgere skal give samtykke til at videregive helbredsoplysninger. Desuden vil man gerne have lov at lave analyser af data uden hver gang at skulle spørge Styrelsen for Patientsikkerhed om lov.

Flere ansøgninger
De fem kommuner er ikke ene om at ønske sig bedre samarbejde i sundhedsvæsnet. Rudersdal, Gentofte, Gladsaxe og Lyngby-Taarbæk har gang i et andet frikommuneforsøg, hvor man vil skabe mere sammenhængende forløb og mere samarbejde mellem kommuner, praktiserende læger og sygehuse på det somatiske akutområde.

Netværkene blev godkendt i oktober, og de har for nylig indsendt deres første konkrete ansøgninger, som nu er til behandling i ministerierne og i løbet af foråret ventes at nå Folketinget til godkendelse.

Netværket med Esbjerg, København, Aarhus, Randers og Odense har i alt sendt fire ansøgninger i første runde. Udover det her omtalte forsøg handler de om borgeres mulighed for at tilkøbe ekstra ydelser hos den kommunale hjemmehjælp, flytning af revisitation af gratis fysioterapi til kronisk syge fra lægen til kommunen og en omlægning af tilsynene med plejehjem.